Få nyheder og tilbud tilsendt med vores nyhedsbrev.
Landsholdet møder Sydkorea og USA i November
13 Oktober 2009 16:45 - Skrevet af Thomas
Olsens Elleve starter allerede forberedelsen til VM-slutrunden i Sydafrika med kampe mod VM-deltagerne Sydkorea lørdag den 14. november i Esbjerg og USA onsdag den 18. november i Århus.
Lørdag sikrede landsholdet sig direkte kvalifikation til VM-slutrunden i Sydafrika.
Siden har DBU færdigforhandlet aftalerne om to venskabslandskampe på de datoer, der er afsat til play off-kampene i november.
DBUs aftaler med de to fodboldforbund, Korea Football Association og US Soccer, har derfor været forudsat af, at alle tre hold klarede sig gennem deres respektive kvalifikationsturneringer uden at skulle spille play off-kampe.
Landskampen mod Sydkorea spilles på Blue Water Arena i Esbjerg lørdag den 14. november klokken 20.00, og landskampen mod USA på NRGi Park i Århus onsdag den 18. november givetvis med start klokken 20.30.
Med Sydkorea fra den asiatiske kvalifikationsgruppe og USA fra den nord-, centralamerikanske og caribiske gruppe kan DBU ikke alene præsentere to kommende VM-deltagere men samtidig introducere to helt nye landsholdsbekendtskaber på dansk jord.
”Vi skal først og fremmest færdiggøre kvalifikationsturneringen. Derefter starter vi VM-forberedelserne med de to kampe i næste måned. Og det er to ideelle modstandere, der ligesom os går i gang med deres sportslige forberedelse til slutrunden med kampene mod os,” siger landstræner Morten Olsen, og uddyber:
”USA har vist stor stabilitet over årene og også stor klasse på det seneste, da de var de første til at slå Spanien i Confederations Cup i sommer, hvor de gav Brasilien kamp til stregen i finalen. Sydkorea er også meget stabile internationalt og er meget udfordrende med deres tekniske og hurtige spillestil.”
Sydkorea var blandt de første landshold til at kvalificere sig til næste års slutrunde i Sydafrika.
Sydkoreanerne vandt den ene af de to kvalifikationsgrupper i den i alt fjerde asiatiske kvalifikationsturnering. Sydkorea blev nummer ét med 16 points foran Nordkorea og Saudi Arabien med 12 points, Iran med 11 points og De forenede Arabiske Emirater med ét point.
USA skulle ligesom Danmark kun bruge den første af de afsluttende to gruppekampe i denne spillerunde, før holdet sikrede sig direkte adgang til VM-slutrunden.
I fjerde runde af kvalifikationsturneringen vandt USA lørdag nat dansk tid 3-2 på udebane over Honduras, og slutter af mod Costa Rica i Washington onsdag aften.
I alt 12 lande deltog i tre grupper, hvorfra de to bedste gik videre til en finale-gruppe med seks hold med USA som vinder, og hvorfra også nummer to og tre, Mexico samt enten Cota Rica eller Honduras, går direkte videre til Sydafrika, mens nummer fire skal spille play off-kamp mod nummer fem fra den sydamerikanske kvalifikationsturnering.
Sydkorea står foran holdets syvende VM-deltagelse i træk efter Mexico i 1986, Italien i 1990, USA i 1994, Frankrig i 1998, som den ene af de to værtsnationer sammen med Japan i 2002 og senest i Tyskland i 2006. Ved slutrunden i Japan og på eget græs for syv år siden sluttede holdet på en flot fjerdeplads.
Amerikanerne er ligeledes veteraner i VM-sammenhæng med deres første deltagelse og en fjerdeplads ved VM-slutrunden i 1930. 20 år efter rystede verden ved at slå England under VM-slutrunden i 1950.
Derefter gik der 40 år, inden USA var tilbage på verdensscenen med deltagelsen ved VM i Italien i 1990, i 1994 var de værtsnation, og derefter har de kvalificeret sig til både VM i Frankrig i 1998, VM i Japan og Sydkorea i 2002 og VM i Tyskland i 2006.
Efter USA blev slået ud i gruppespillet ved slutrunden i Tyskland i 2006, trådte træner Bruce Arena tilbage, og Bob Bradley blev udnævnt efter en længere ansættelsesproces. Han har fået spillet et effektivt hold sammen, som allerede i sommer viste deres farlighed ved at nå finalen i Confederations Cup i Sydafrika, hvor de tabte 2-3 til Brasilien i finalen.
USA er nummer 11 på FIFAs seneste verdensrangliste fra starten af september, Danmark er nummer 16 og Sydkorea nummer 49.
Det bliver den første officielle A-landskamp mellem Danmark og Sydkorea, men ikke første gang, et dansk seniorlandshold møder sydkoreanerne.
Sydkorea har således været blandt Ligalandsholdets modstandere ikke mindre end fire gange siden den første kamp i 1988, som det danske hold vandt 1-0 i Bangkok. 10 år senere blev det 2-0 mod samme modstander ligeledes i Bangkok.
I 2001 blev Ligalandsholdet udspillet i store dele af kampen, men vandt alligevel 2-0 i Dubai over en sydkoreansk trup, der 17 måneder senere blev nummer fire ved VM-slutrunden. Det seneste møde ligger tilbage i februar 2006, hvor Ligalandsholdet vandt 3-1 i Hong Kong.
Et Ligalandshold med 11 tidligere eller kommende landsholdsspillere
spillede den 30. januar 1993 i Arizona uafgjort 2-2 i den hidtil eneste officielle A-landskamp mod USA.
I lighed med Sydkorea har Ligalandsholdet haft fornøjelsen af USA som modstander ved flere lejligheder. I februar 1994 spillede holdene uafgjort 0-0 efter ordinær og ekstra spilletid ved Carlsberg Cup i Hong Kong få måneder inden, det amerikanske landshold var på hjemmebane under VM-slutrunden, hvor de blev slået ud af de senere verdensmestre fra Brasilien med 0-1 i ottendedelsfinalen.
Siden har DBU haft Ligalandsholdet på træningsture til Californien tre gange, hvor det danske hold i 1997 vandt 4-1 ved Gold Cup, i 2004 blev det uafgjort 1-1 i den første kamp og 1-3 i den anden kamp under træningsopholdet, og USA vandt også det seneste møde i Carson City syd for Los Angeles i 2007 med 3-1.
Husk at du lige nu kan købe din landsholdstrøje til kun 299,- Kilde DBU
Pris 499 DKK
Pris 199 DKK
Pris 49 DKK
Pris 99 DKK
Pris 25 DKK
Pris 399 DKK
Pris 49 DKK
Pris 299 DKK
Pris 99 DKK
Pris 119 DKK
Pris 399 DKK
Pris 299 DKK
Pris 49 DKK
Pris 249 DKK
Pris 299 DKK
Pris 15 DKK
Pris 19 DKK
Pris 49 DKK
Pris 299 DKK
Pris 299 DKK
Kommentarer
Har du noget at sige til denne nyhed? Skriv din egen kommentar, men vær opmærksom på at vi sletter ligegyldige kommentarer på få ord uden begrundelser og argumenter.